Balsamico marineret kyllingespyd med rødløg og ananas!

Uimodståelig Hjemmelavet Guf – Lige til at spise! + DIY Til Isvaffel Holder + Tip Til Rengøring Af Tør Sukkerlage I Gryde

img_20180525_201438_587

Uimodståelig Hjemmelavet Guf – Lige til at spise! + DIY Til Isvaffel Holder + Tip Til Rengøring Af Tør Sukkerlage I Gryde

Hvem elsker ikke guf? I do! 😀
Denne opskrift er så nem og så smager det mindst endnu bedre end det du betaler for i dit lokale ishus 😉
Vaflerne var købte og pakken de var i, var samtidig også en holder til de færdigpyntede isvafler, men de så da en smule kedelige ud. Så der blev klippet og klistret og til sidst blev det en rigtig fin isvaffelholder.
Så imens de voksne bikser med guffen, kan ungerne lave de fineste isvaffelholdere. 😉

Imens æggehviderne piskes stive og inden sukkerlagen kommes i, kan der kommes farve og/eller smagsgiver i.
Jeg gik efter den klassiske jordbærsmag. Men kun fantasien sætter grænser. Måske jeg skal prøve med lakridspulver næste gang? 😉

Her er hvad jeg skal bruge:
1 portion

50 g. æggehvider
150 g. sukker
1/2 dl. vand
evt. frugtfarve eller smagsgiver

Sådan skal det gøres:

I en gryde bringes sukker og vand i kog. lad det koge i et par minutter til sukkeret får en konsistens som flydende sirup.

Imens sukker og vand koger i gryden, skal æggehviderne piskes stive.
Tilsæt farve og/eller smagsgiver. Jeg gav den et par tsk. jordbærsyltetøj.

Når sukkeret er klart hældes det langsomt i de piskede æggehvider mens der piskes løs. Pisk i yderligere minimum 5 minutter indtil guffen er sej og lækker. Stil den nu på køl i et par timer, så den bliver rigtig kold. Guffen vil være lidt lun efter du har pisket den, men det er helt fint.
Nu er der kun tilbage at vente tålmodigt på at guffen bliver kold! Held og Lykke! 😀

Her kommer nu det vigtigste tip, når gryden skal vaskes af efter sådan en gang sukkerlage. 
Inden du slukker konfuret, så hælder du lige vand og en smule opvaskemiddel i gryden og stiller den tilbage på komfuret på fuld styrke. Lad vandet bulder koge, så vil sukkeret smelte ud i vandet og der vil ikke hænge tørre rester af smeltet sukker, der nærmest er umuligt at få af igen! 

img_20180525_201346_429

 

Velbekomme!

 

Amatørkokken

2 kommentarer

  • Marie

    Ville jeg kunne lave skummet fredag og først nyde det lørdag eftermiddag? 😇

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amatørkokken

      Jeg har aldrig selv prøvet det men tænker umiddelbart godt kan lade sig gøre. Har før haft lidt til overs som jeg har stillet på køl igen. Bare sørg for at guffen er pisket godt igennem og ikke er varm når den sættes på køl 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Balsamico marineret kyllingespyd med rødløg og ananas!