Lækker Sense tortillatærte Med Løg Og Bacon! - Topfavorit!

Balsamico marineret kyllingespyd med rødløg og ananas!

img_20180417_180001_015

Balsamico marineret kyllingespyd med rødløg og ananas!

Nu hvor solen endelig begynder at skinne over os, så går der ikke længe for at man bare har lyst til at grille.
Da jeg ingen grill har lige for tiden, lavede jeg disse lækre kyllingespyd i ovnen. Jeg undlod med vilje ikke at putte træspydene i vand inden, så de blev en smule brændte i ovnen, og det gav den lækreste grill duft i mit lille køkken!
Rødløgene skal gerne blive på mørke som muligt, så bliver de dejligt lækre og sprøde!

Prøv også mine peanutbutter kyllingespyd, de er også bare super lækre! 😀

Her er hvad jeg skal bruge:
2 pers.

2 stk. kyllingebryst
2 små rødløg
Frisk ananas
Træspyd

Marinade:
1 spsk. olie
1,5 spsk. balsamico eddike
1/2 spsk. dijon sennep
1/2 spsk. honning

Sådan skal det gøres:

Kyllingebryst, rødløg og ananas skæres i mundrette stykker

Bland marinade ingredienserne sammen og mariner kyllingestykker deri. Gerne 2-3 timer eller natten over.

Lav nu dine spyd med skiftevis den marinerede kylling, ananas og rødløg.

Find et ovnfast fad hvor spydene kan ligge på kanten, så de hænger frit over fadet.
Smør evt lidt af den overskyende marinade på kyllingedelen af spydene.

Steg dem nu i ovnen ved aller højeste temperatur og varmluft i 15 min.

Velbekomme!

Amatørkokken

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Lækker Sense tortillatærte Med Løg Og Bacon! - Topfavorit!