Blinis med rejer, hjemmelavet mayo og dild!
Blinis med rejer, hjemmelavet mayo og dild!
Denne version af en blinis med rejer og mayo er så lækker og frisk. De lækre friske rejer, den fede hjemmelavet mayo og lidt dild til at toppe den af med! Perfect combo! mmmh!
Her er hvad du skal bruge:
Ca. 15 blinis.
Blinis:
2 dl mælk
1/4 pakke gær
100 g boghvedemel
50 g spelt eller hvedemel
1 æg
1/2 tsk. salt
Smør – til stegning
Fyld:
ca. 250 g. rejer
2 dl. hjemmelavet mayonnaise
1 bundt dild.
Sådan skal det gøres:
Lun mælken lidt og rør gæren ud i den lune mælk. Pisk boghvedemel, speltmel (eller hvedemel) salt og æggeblommen i dejen. Lad den hæve med et rent viskestykke over i ca. 30 – 45 min. Derefter pisker du hviden stiv og vender den i dejen.
Varm smørret ved medium varme og kom små klatter dej på med en spiseske eller decilitermål. Vend dem efter et minut eller to – eller bare når de er lækkert gyldne.
De kolde blinis anrettet med en god tsk. mayonnaise der smørres let ud, rejer og dild på toppen! Nemt og lækkert!
Velbekomme!
Amatørkokken
Ingen kommentarer endnu