Andebryst med ærtepastasalat

Sund, kalorielet kylling i karry med blomkålsris – Amatørkokken anbefaler

IMG_20160821_180503

Kylling i karry med blomkålsris

Min nye livret!
Denne ret var simpelthen så lækker at jeg sad hele aftenen med et smil på læben!
Ikke nok med at den er vanvittig lækker, den er også billig og kalorielet og 1 portion som på billedet her indeholder kun ca. 132 kcal!! JA, det er vanvittigt, men det er sandt! Desuden er det første gang jeg prøver blomkålsris, og jeg må indrømme jeg var ret skeptisk, da jeg elsker alm. ris. Men jeg må ærligt indrømme at det var så lækkert og der er jo ingenting (kalorier) i blomkål og hvis jeg ikke havde vidst at det var blomkålsris, tror jeg ikke undre mig det mindste. Måske på udseendet men ikke på den lækre smag! Nu til opskriften!! 😀

Her er hvad du skal bruge:
3 portioner:

300 g. kyllingebryst
1 tsk. karry til stegning af kylling
50 g. gulerødder
50 g. æble
50 g. løg
2 spsk. karry til saucen
0,5 L grønsagsbouillon (1 terning)
½-1 tsk. flydende sød efter smag
1 dl. skummetmælk
salt og peber efter smag

1 blomkålshoved

Sådan skal det gøres:

Kylling skæres i mindre stykker.
Brunes på panden  i lidt vand. (Vand istedet for fedtstof)
Tilsæt 1 tsk karry og rør godt rundt.

Gulerødder, æble og løg skæres ud i små tern og brunes på panden i lidt vand (Vand istedet for fedtstof) samt karryen tilsættes.
Når grønsagerne er brunet tilsættes grønsagsbouillonen og lader det småkoge i 20 min.
Blend sovsen og tilsæt mælk og smag til med flydende sød, salt og peber.
Til sidst tilsættes kyllingen.

Blomkålet uden stilken rives på et rivejern eller nemmest hakkes i en minihakker.
I lidt vand (vand istedet for fedtstof) på en pande steges blomkålsrisene ved middel varme. Du kan evt. tilføje lidt hvidløg eller chili inden risene kommes på panden.
Lad blomkålsrisene stege på panden i mindst 10 min. og rør næsten hele tiden.
Krydr med salt og peber når blomkålsrisene er færdige.

Server blomkålsrisene med det samme, sammen med den lækre kylling i karry!

Velbekomme!

 

Amatørkokken

5 kommentarer

  • Eva

    Hej.
    Hvordan er kcal pr 100gr uden blomkålsris ? Påtænker at lave din ret, men med varieret tilbehør 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amatørkokken

      Dengang jeg lavede retten, blev den udregnen i 3 portioner hvor blomkålen gik med under.
      Det eneste jeg lige kan komme på, er at veje et blomkålshoved, dividerer det med 3 og trække det fra portionens kalorier. Giver det mening? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte Hestlund

    Hej
    Super opskrift, den er nu på min favoritliste👍Mange tak😋

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amatørkokken

      Hvor er jeg glad for at du kunne bruge retten! 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Har lige lavet denne ret, brugt soyamælk i stedet for mælk, da jeg ikke kan tåle mælk og lign. Det blev en smule stærkt, men absolut en super opskrift, som er på min favoritliste fra nu af, så mange tak 👍😋
    Mvh Birgitte Hestlund

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Andebryst med ærtepastasalat