Flettet kanelkrans med hvid glasur

Den lækreste hønsesalat! – Amatørkokken anbefaler

IMG_20160814_135102

Den lækreste hønsesalat

Der er hønsesalater i alle afskygninger, men den her, den sidder altså lige i skabet. Jeg har da efterhånden smagt en del hønsesalater til forskellige frokoster. Denne her blev lavet da min mormor og jeg selv inviterede os på frokost hos min mor. Jeg fortalte min mor at jeg tog frokost med. Nysgerrig som hun var spurgte hun selvfølgelig hvad menuen stod på, men nej nej det var en hemmelighed. Jeg ved at både min mor og mormor begge er glade for hønsesalat, så det skulle det da være. På et nybagt lækkert franskbrød og med sprødt bacon og karse ovenpå! mmmh den bedste frokost længe!

Her er hvad du skal bruge:
4 pers.

Kødet fra 1 kogt kylling
150 g. bacon
1 ds. hvide aspargessnitter
100 g. champignoner

Dressing:
4 spsk. god mayonnaise
4 spsk. creme fraiche 18% eller højere
1,5 tsk. sennep
sukker, salt og peber efter smag.

Evt.
Franskbrød
Salatblade
karse

Sådan skal det gøres:

Skær eller riv kyllingekødet i mindre stykker. Hæld det i en skål.
Tilsæt hvide aspargene. Skær dem i mindre stykker hvis de er for store. Det er en smagssag.
Rengør champignon og skær dem i mindre stykker. Opvarm smør på en pande og steg champignonerne heri, til de er bløde. Drys med salt og peber. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle og hæld dem herefter i skålen til høns og asparges.

Rør nu dressing ingredienserne sammen for sig selv og smag til. Rør den derefter sammen med de andre ingredienserne og smag til en ekstra gang. Stil på køl indtil det skal bruges.

Steg baconet sprødt på en varm pande og lad det dryppe af på et stykke køkkenrulle.

Server hønsesalaten på skiver af franskbrød med sprød salat og hønsesalaten ovenpå. Knus baconet og pynt hønsesalaten med det og frisk karse.

Velbekomme!

Amatørkokken

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Flettet kanelkrans med hvid glasur