Ristet rugbrød med hamburgerryg og mikroovns-røræg (ca. 200 kcal.)

Paprikagryde med kylling og blomkålsris (195 kcal. pr. portion)

IMG_20160827_184922

Paprikagryde med kylling og blomkålsris (195 kcal. pr. portion)

Denne opskrift er super lækker og så mætter den ret godt. Blomkålsrisene er så gode og så mætter de, samtidig med at man får “ris”. Jeg kan virkelig ikke rigtig smage den store forskel. Retten er fyld med smag og jeg bruger flydende sødemiddel for at gøre retten mildere og mindre kraftig/stærk. Dette er selvfølgelig en smagssag.

1 portion blomkålsris med paprikagryde (minus den halve majs, den glemte jeg!)
Kcal: 195
kulhydrater: 20,5 g.
fedt: 1,6 g.
protein: 26,3 g.

*Dette er kun vejledende. Udregningerne er fra en sundhed/trænings app.  

Her er hvad du skal bruge:
4 portioner.

3 spsk. paprika
1 rød peberfrugt
1 løg
½ squash
8 dl. hønseboullion (1 hønsebouillonterning)
1,5 dl. skummetmælk
400 g. kyllingebryst
1-2 tsk. flydende sødemiddel
2 spsk. lys jævner
salt og peber efter smag

600 g. blomkål, snittet vægt.

Sådan skal det gøres:

Paprikagryde med kylling:
Løg, squash og rød peberfrugt skæres i grove tern. (Gem evt. lidt squash og rød peberfrugt til pynt)
Skær kyllingen ud i mundrette stykker og steg det kort på en pande i lidt vand (Vand istedet for fedtstof) og lidt paprika. Stil til side på en tallerken med sølvpapir over.
I en gryde brunes grøntsagerne med 3 spsk. paprika.
Tilsæt derefter hønsebouillonen og lad det simre i en lille times tid.
Når gryden har stået og simret i en times tid tilsættes mælken og jævningen.
Smag til med salt, peber og flydende sødemiddel.
Til sidst tilsættes kyllingen.

Sørg for at kyllingen er varm inden der serveres. 🙂

Blomkålsrisene:

Blomkålet uden stilken rives på et rivejern eller nemmest hakkes i en minihakker.
I lidt vand (vand istedet for fedtstof) på en pande steges blomkålsrisene ved middel varme. Du kan evt. tilføje lidt hvidløg eller chili inden risene kommes på panden.
Lad blomkålsrisene stege på panden i mindst 10 min. og rør næsten hele tiden.
Krydr med salt og peber når blomkålsrisene er færdige.

Velbekommen!

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Ristet rugbrød med hamburgerryg og mikroovns-røræg (ca. 200 kcal.)