Super lækre amerikanske brownies!

Mormors opskrift på forloren hare! (Den bedste)

IMG_20160831_210045

Mormors opskrift på forloren hare! (Den bedste)

Lige fra da jeg var helt lille har det her været opskriften på forloren hare.

Den smager bare så godt.
Der er både bacon, revet løg, revet kartofler, grøntsagsboullion som altså bare gør den hammer god. Og selvfølgelig må vi aldrig glemme sovsen som er helt fantastisk med både piskefløde, ribsgele og roquefort ost i. Sååå lækkert!
Mormor har delt ud af sine hemmeligheder og nu ryger de videre til jer!
(Jeg lavede en dobbeltportion, derfor er der 2 farsbrød på billeder!)

Her er hvad du skal bruge:
4 pers.
1 farsbrød

Forloren hare:
500g hakket svinekød
250g hakket oksekød
100 g bacon i tern
2 tsk. salt
1 tsk. peber
Ca. 2,5 dl. grøntsag boullion til farsen + 1,5 L. grøntsagsboullion til væske i fadet
1 æg
1 løg, revet
4 kartofler, revet

ca. 1,5 pk. Bacon i skiver til omsvøb

Sovsen:
3 dl. piskefløde
Ribsgele efter smag
Roquefortost efter smag
evt. Jævner og kulør
Salt og peber

Sådan skal det gøres:

Løg og kartofler rives på et rivejern.
Hakket svinekød og hakket oksekød blandes sammen med salt og peber.
Derefter tilsættes baconternene, de revne løg og kartofler.
Tilsæt ægget og hæld lidt efter lidt grøntsagsboullion i, til du har den ønskede konsistent. Den må ikke være for tør.

Smør et fad med lidt smør eller margarine.
Form farsbrødet til et brød, læg det på pladen og vikl derefter bacon skiverne omkring.

IMG_20160831_114611

Ved 230-250° alm ovn, skal den nu brunes i ca. en 20 – 30 min.
Derefter tilsættes grøntsagsbouillon og der skrues ned på 160° alm ovn. i ca. 40-45 min.

IMG_20160831_175044

Når den er færdig sies fonden fra i en gryde og der tilsættes fløde og der smages til med ribsgele, roqueforost, salt og peber.
Til sidst jævnes sovsen til den ønskede konsistens og der tilføjes kulør hvis du ønsker dette.

IMG_20160831_175144

Skær kødet ud i tykke skiver og server på et fad evt. med brunede kartofler som jeg har gjort!
Dertil serverede jeg også kogte kartofler, min hjemmelavede agurkesalat og så selvfølgelig sovsen! MUMS!

 

Velbekomme!

 

 

 

 

Amatørkokken

7 kommentarer

  • Den må jeg prøve. Min madglade søn overspiste forloren hare i børnehaven, så han kastede op!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amatørkokken

      Det må man da ikke håbe sker igen 😀
      Det er dog en rigtig lækker opskrift! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birthe

    Prøv næste gang du laver forloren hare at komme små bundter persille ned i farsen, prik huller med fingeren ned i farsen. Ved siden af bacontern. Luk/glat hullerne. Beklæd med baconskiver og drys med rasp.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lskovmadsen

    Lækkert! – Hvis du nu skal lave retten til voksne, har du så prøvet at bruge hvidvin i stedet for grøntsagsbouillon? – ved godt at det medfører, at mormors opskrift ændres… men blot et forslag 🙂
    Din mormors opskrift er god! og tak fordi du vil dele den med os!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amatørkokken

      Nej, jeg ar aldrig smagt et farsbrød/forloren hare med hvidvin, men det lyder da bestemt spændende. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lifestylebloggerne

    Det ser drøn godt ud <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amatørkokken

      Mange tak! Det smager også super godt! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Super lækre amerikanske brownies!