Super lækker og luftigt foccacia Brød

Intervalstegt mør kalveculotte? – Jo tak! ;-)

IMG_1506

Igår tog mig og min søde mormor ud og handle, og faldt over et super tilbud.

kalveculotter. ta’ 3 betal for 1! Det kunne vi da ikke stå for. Hoved i køledisken og røven i vejret og så var det ellers bare at finde de flotteste.

Men hvordan steger man dog sådan én, så den stadig er mør og saftig?, spørger min kære mormor. Jo, nu skal du bare høre! 😉

Kalveculotte er et super lækkert stykke kød, desværre bliver det rigtig hurtigt lidt småkedeligt og smagsløst. But don’t worry, jeg har en super fremgangsmåde, så du er sikret et perfekt stykke culotte, hver gang! Intervalstegning! Det tager selvfølgelig lidt ekstra tid og opmærksomhed, men det er så meget det værd!

Hvad du skal bruge:

1 stk. culotte
3-4 fed hvidløg
salt – rigeligt med salt!

Fremgangsmåde:

Hvis du ikke allerede ved det, sidder der på bagsiden af culotten, store sener, som er meget kedelig at tygge i, så derfor fjerner vi omhyggeligt dem. med en skarp kniv er de hurtigt væk og du er godt på vej.

Nu vender du culotte om igen, og nu skal der ridses tern i fedtet.  Det ternede mønster skal endelig ikke ridset for dybt. Herefter fordeles salt og hvidløg jævnligt hen over overfladen og derefter lægger du den over i dit ildfaste fad.

Alt det overstående er selvfølgelig ikke noget nyt, men nu til intervalstegningen!

Her har jeg en lille oversigt over intervaller, der passer til vægten af lige præcis din culotte

interval

Min culotte vejede lige omkring 1 kg, og derfor valgte jeg jo selvfølgelig efter 1,0-1,3 kg.

Her er hvad du skal gøre:

Step 1: Stil culotten i den 180 grader varme ovn (Interval 1).

Step 2: Tag culotten ud og lad den stå uden tildækning (Interval 2).

Step 3: Sæt culotten tilbage i ovnen (Interval 3).

Step 4: Tag culotten ud og lad den stå uden tildækning (Interval 4).

Disse steps gentager du til din steg er på 56-57 grader. Når du har nået den ønskede temperatur, pakker du din steg ind i 3-4 lag stanniol, og lader den hvile i 45 min.

Efter de 45 min. er du garanteret en dejlig mør og lækker rosa steg.

Det er vigtigt at en culotte bliver skåret rigtigt eller kan den blive noget sej.

culotte-cutting

 

 

 

Dette blev mit lækre resultat

IMG_1504

IMG_1506

IMG_1509

Kalveculotte med ovnbagte små kartofler, bønner med bacon og en fantastisk hjemmelavet rødvinsovs.

Velbekomme!

Amatørkokken

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Super lækker og luftigt foccacia Brød