Lidt fra ITC køkkenet

Spinatroulade med røget laks

IMG_1957

Spinatroulade med røget laks er en let og lækker forret, der kan laves i forvejen! 😀

Spinatroulade med røget laks er en super lækkert ret, som kan laves timer i forvejen, så du kun behøver at skære den ud og servere når gæsterne står for døren, eller du bare ønsker at forkæle dine nærmeste med noget lækkert!

Her er hvad du skal bruge:

bunden:

300 g. frossen hakket spinat
4 æg
1 dl. piskefløde
1 tsk. salt
peber

Fyld:

200 g. røget laks
200 g. pikant flødeost
1 peberfrugt
evt. peberrod, karse

Sådan skal det gøres:

Vi starter med bunden.

Tø spinaten op. Det gøres nemmest i mikroovnen.

Kom den i en si og pres den fri for væden.

Del æggene.

Rør æggerblommerne sammen med spinat, fløde, salt og peber.

Æggehviderne piskes stive og vendes i massen.

Bredes ud på en bageplade med bagepapir i hele pladens størrelse. Bunden skal være rimelig tynd, og det bliver den også med den mængde “dej” vi har.

Bages ved 200° i 15 minutter.

Vend bunden over på et rent stykke bagepapir og træk den over på en rist, så den kan køle af. Læg et viskestykke over bunden, så forbliver den blød og nemmere at rulle sammen til sidst.

Videre til fyldet.

Skær peberfrugten ud i bitte små stykker.

Rør pikant flødeosten, fintskåret peberfrugt og peberfrugt sammen.

Smør blandingen ud over bunden. Drys evt. revet peberrod over hvis du ønsker dette.

Læg lakseskiverne på.

IMG_1946

Rul derefter rouladen sammen.

Pak rullen ind i film, og lad den sætte sig et par timer eller til dagen efter.

Velbekomme!

Amatørkokken

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Lidt fra ITC køkkenet