Lagkage med Skovbærmousse og Nougatcreme

Walesstang med chokoladeglasur, hindbærsyltetøj, konditorcreme og flødeskum

Walesstang med chokoladeglasur, hindbærsyltetøj, konditorcreme og flødeskum

Jeg har faktisk aldrig været den store flødeskumkagespiser, men har altid synes at de var nogle smukke kager.
Resten af familien elsker det, så selvfølgelig skulle jeg da give mig i kast med en walesstang med hjemmelavet konditorcreme og flødeskum. Jeg kan vidst godt sige at den sad lige i skabet, for familien snakker stadig om den, og jeg bliver vidst snart nødt til at bakse en sammen igen! 😀
Min walesstang består af vandbakkelsen nederst, derefter chokoladeglasur, hindbærsyltetøj, konditorcreme og flødeskum.

Her er hvad du skal bruge:
1 walesstang

Vandbakkelsen:
75 g mælk
75 g vand
75 g smør
¾ tsk sukker
1 nip salt
100 g hvedemel
150 g æg (3 stk. i str. M)

Vaniljecreme til konditorcreme:
2 æg
4 spsk. sukker
2 spsk. majsstivelse
3 dl. sødmælk
kornene af 1 vaniljestang

Andet:
1,5 dl piskefløde til konditorcreme
2-3 dl piskefløde til flødeskum
hindbærsyltetøj
chokoladeglasur


Sådan skal det gøres:

Vandbakkelsen:

I en gryde varmer du mælk, vand, smør, salt og sukker op til kogepunktet, til smørret er smeltet, og sukker og salt er opløst.
Tag gryden af varmen og hæld melet i på én gang. Rør indtil dejen er jævn, og der ikke er nogen melklumper eller -striber.
Sæt gryden over varmen og afbag dejen, indtil  dejen er glat, blank og jævn.
Lad dejen køle af i 15 min. inden æggene kommes i.Når dejen er kølet lidt af tilsætter du æggene 1 af gangen og rører dejen helt jævn før du tilsætter 2. og 3. æg.
Put dejen i en sprøjtepose med en tyl, og på en bageplade med bagepapir sprøjtes dejen i snoede buer der ligger helt tæt ligesom på billedet. Jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal forklare det 😀
Bag stangen i en forvarmet ovn ved 180° alm ovn. i 25-30 min indtil den er flot gyldenbrun.
Vaniljecreme:
Alle ingredienser puttes i en gryde og piskes sammen til en ensartet masse.
Ved middel varme og konstant røring , varmes det hele op til det koger op og bliver tyk.
Hæld det i en skål og læg film helt tæt på den varme creme, så man undgår at overfladen af cremen bliver hård.
Stil på køl til cremen er kold.Når creme er kold piskes den hårdt igennem, så den er helt fin og glat.
Derefter piskes 1,5 dl. piskefløde til blød skum og vender det i cremen til den er lækker og ensartet, og så er den klar til at blive puttet i sprøjtepose eller smurt på din vandbakkelse, når den skal samles.

Samling af walesstangen:

Først smøres der et tynd lag chokoladeglasur på, og det lader du størke indtil du går videre.
Derefter smøres et lag hindbærsyltetøj på, og din konditorcreme fordeles i midten af stangen, så du kan sprøjte en fin kant rundt af din piskede flødeskum.

Så er der ikke andet tilbage end at servere og sige velbekomme!
Velbekomme!

 

Amatørkokken

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Lagkage med Skovbærmousse og Nougatcreme