Stegte ris med æg og purløg

Pavlova med cremefraiche creme og friske bær

IMG_20160623_204121-2

Pavlova

Jeg ELSKER pavlova! Lækker sej marengsbund med en cremefraiche creme ovenpå og friske bær på toppen! Mange opskrifter bruger alm. flødeskum men denne her creme fraiche creme er bare så lækker. Stadig fed som flødeskum men med friskheden fra cremefraiche. I kan godt se det er svært at forklare, men min familie var helt vilde med cremen, da den blev serveret sankt hans aften, selv mine kræsne lillesøster på 7 år, spurgte om hun måtte slikke skålen, lige indtil at jeg sagde at der var creme fraiche i, så blev hendes øjne kuglerunde “Men hvorfor smager det så så godt?!” haha 😀 Typisk typisk. 😀

Her er hvad du skal bruge:
1 stor pavlova.

Marengs:
3 æggehvider
½ tsk. lys eddike
150 g. flormelis

Creme:
2½ dl piskefløde
1½ dl cremefraiche 18 %
korn af 1 vaniljestang
4 spsk. flormelis

1 bk. blåbær
1 bk. jordbær

Sådan skal det gøres:

Pisk æggehvider, eddike og halvdelen af flormelissen til stift skum. Tilsæt resten af flormelissen, og pisk, til du får en helt fast og stiv marengsmasse. Tænd ovnen på 150°. Læg bagepapir på en bageplade, og tegn en cirkel på 20-25 cm i diameter. Fordel marengsmassen i et tykt lag inden for cirklen. Bag marengsen i ovnen i 1 time. Lad den køle helt af på en bagerist.

Cremen:
Pisk fløden til flødeskum. Bland kornene fra vaniljestangen med lidt flormelis, så det bliver fint fordelt. Vend creme fraiche, vaniljesukkeret og resten af flormelisen i flødeskummen. fordel cremen på marengsbunden.

Jordbær skæres i halve og fordeles sammen med blåbær ovenpå cremen. Server straks! 😀

Min marengsbund blev en smule trukket da jeg fik lavet den en smule sent og skulle transportere den ud til min mor. Så lav den endelig i god tid og rør ikke ved den mens den køler af! 😉

IMG_20160623_204205-2

Velbekomme!

 

Amatørkokken

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Stegte ris med æg og purløg