Spidskålssalat med bacon, vindruer og sød dressing - Så er det intet problem at spise spidskål!

Ovnbagt spidskålsbåde med bacon – Amatørkokkens favorit!

img_20180107_170835_356

Ovnbagt spidskålsbåde med bacon – Amatørkokkens favorit!

Da jeg bor alene og tanken om at spise samme spidskålsret i flere dage, er ikke liiige det jeg har mest lyst til.
Så først blev der lavet spidskålssalat til 2 dage af det halve spidskål. En virkelig lækker salat med bacon, vindruer og sød dressing! MUMS, så gør det altså ingenting at spise kål i lange baner! Opskriften finder du her !
Derefter skulle der ske noget nyt. Den anden halvdel af spidskålet blev skåret i 4 både, penslet med lidt olie, omviklet med 2 stykker bacon hver. 2 halve stykker havde måske også klaret jobbet men det ved jeg nu til næste gang! 😉
Drysses med citronsaft, salt og peber, og så en tur i ovnen. De må gerne blive lidt sorte i det, da det smager utrolig godt og sødmen fra spidskålet træder virkelig frem!
Jeg var godt nok lidt skeptisk da jeg tog et kig ind i ovnen og fik den der lidt prut kål lugt. Men det bliver jeg altså nød til at tage i mig igen, for hold da op hvor var det lækkert! OGSÅ der hvor der ikke var bacon om!

Så for en 10er fik jeg spidskål til 4 dage! Og jeg var ikke engang træt af det! 😀 mums!
SUNDT OG BILLIGT!

Her er hvad du skal bruge:
2 pers. 

1/2 spidskål
4-8 skiver bacon
Olie til pensling
citronsaft
salt
peber

Sådan skal det gøres:

Spidskålet skæres ud i 4 både og placer dem på en bageplade med bagepapir.
Pensel med en smule olie og omvikel med bacon.
Drys med citronssaft, salt og peber.

bages i ovnen ved 225° almindelig ovn i ca. 25 min. (De må gerne blive lidt sorte i kanterne. Jeg vil selv give dem lidt mere end jeg gav dem på billedet nedenunder)

img_20180107_183244_680

Velbekomme!

Amatørkokken

1 kommentar

  • Lillian Nielsen

    Superlækkert, let at lave og dejligt at se på.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Spidskålssalat med bacon, vindruer og sød dressing - Så er det intet problem at spise spidskål!