Luftig æggekage fra Amatørkokken

‘No knead’ grydebrød i stegeso

img_20170502_181141_872

‘No knead’ grydebrød i stegeso

Dette brød er super lækkert og har den dejligste skorpe. Og så skal det ikke æltes! 😀

Her er hvad du skal bruge:
1 stegeso

625 g. hvedemel
5 dl. vand
3 tsk. salt (Jeg har med vilje tilføje lidt mere salt, da jeg ønskede et mere saltet brød)
gær på størrelse med en ært

Sådan skal det gøres:

Opløs gæren i vandet og tilsæt salt og hvedemel.
Rør det rundt så alt melet er blevet vådt – Det behøver ikke at være fint. Hellere lidt klumpet og grimt!

Stil dejen til hævning i en stor skål – dæk til med plastfilm eller lignende så det ikke tørrer ind i overfladen.
Dejen skal hæve i mindst 12 timer og kan både hæve i køleskab og ved stuetemperatur.
Efter hævning hældes dejen ud på et godt meldrysset bord.
Fold dejen et par gange og læg den derefter i en godt oliesmurt skål.
Lad den hæve i endnu 2 timer ved stuetemperatur.

Varm ovnen op til 250° alm ovn.

Stil nu din stegeso med låg ind i ovnen så den kan blive varmet godt igennem.

Efter 2 timer hældes dejen over i den nu varme stegeso og det må gerne syde lidt når dejen rammer stegesoen.
Læg låget på og stil i ovnen og bag i 30 min. ved 250°
Efter 30 min. tages låget af og brødet bages endnu 5-10 min. indtil skorpen bliver mørkere og sprødere.
Når brødet kommer ud af ovnen, vendes det ud på en rist og køler af.

 

img_20170502_175824

 

Velbekomme!

Amatørkokken

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Luftig æggekage fra Amatørkokken