lchf/keto pizza med pofiber - Super lækker!

Lchf/keto rugbrød – Smager som lækkert almindeligt rugbrød

Keto rugbrød – Smager som lækkert almindeligt rugbrød

Jeg har egentlig aldrig været den der spiste rugbrød hver dag, eller ikke kunne leve uden det, men engang imellem skal der altså rugbrød til. På keto er rugbrød ikke rigtig en del af diæten, da kulhydrat indholdet er alt for højt.
Men dette rugbrød er keto-venlig og det smager bare virkelig virkelig godt! 😀

Jeg fik 32 skiver ud af mit rugbrød og det svarer til 1g. kulhydrat pr skive! 😀

 

Her er hvad du skal bruge:
1 rugbrød

3 æg
100 g. flødeost
130 g. revet mozzarella
1 tsk salt
1,5 tsk bagepulver
1/2 spsk fiber husk (1 spsk grøn husk)
1 dl. pofiber
1 dl. hørfrø
1 dl. sesamfrø
1,5 dl. solsikkekerner

 

Sådan skal det gøres:

Stil ovnen på 160° varmluft eller 180° alm. ovn.

Æg, flødeost og revet ost røres godt sammen.
Solsikkekernerne hakkes meget fint. Så det nærmest er blevet til “mel”
Hæld solsikkekernemelet i en skål med alle de andre tørre ingredienser og vend rundt.
Hæld de tørre ingredienser i de våde ingredienser og bland godt sammen til en sammenhængende våd dej.

Hæld dejen i en brødform enten med bagepapir eller smurt med fedtstof.

Bag brødet midt i ovnen i ca. 50-55 min.

Når brødet er færdigt, vendes det ud på en rist og stilles til afkøling.
Skær først i det når det er helt afkølet.

Tip:
Skær hele brødet i skiver med det samme og læg det i mindre portioner i fryseren. Så har du altid rugbrød lige ved hånden 🙂

 

Velbekomme!

Amatørkokken

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

lchf/keto pizza med pofiber - Super lækker!