hjemmelavet madpandekager med pulled chicken og tzatziki!

Kransekagestykker – Yum!

IMG_1806

Jeg er personligt ikke meget for kransekage, men hold da op hvor smager de her bare über godt!

Det skal du bruge:

Ca. 15 små stk.

250 gr ren, rå marcipan
2 spsk past. æggehvide
50 gr flormelis

Glasur:

2 spsk æggehvide
50 gr flormelis
Evt. smeltet mørk chokolade til at dyppe bunden/enderne i.

 

Sådan gør du:

Marcipanen plukkes i mindre stykker og æltes sammen med æggehvide og flormelis, til konsistensen er som modellervoks. Drys lidt flormelis på bordet og tril dejen ud til stænger på tykkelse med en gulerod. Skær derefter stængerne. Form stykkerne til kransekagestykker ved at afrunde dem i enderne og bag dem derefter ved 200 gr. i 10-15 minutter, til de er gyldne på toppen. Hvis ikke man har en ovn, hvor man kan slå undervarmen fra, kan det være en god idé at lægge to bageplader sammen, når man bager kransekage, så de ikke bliver for mørke i bunden.

Afkøl kransekagerne og dyp evt. bunden/enderne i mørk, smeltet chokolade. Rør glasur sammen af æggehvide og flormelis – juster evt. konsistensen med lidt ekstra flormelis eller æggehvide – den må hverken være for tør eller for våd. Kom glasuren i en lille sprøjte eller frysepose, klip et lille bitte hul og sprøjt glasuren på kransekagestykkerne i et fint zigzag mønster.

Så nemt kan det gøres!

Velbekomme!

Amatørkokken

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

hjemmelavet madpandekager med pulled chicken og tzatziki!