Himmelske gammeldags stegeben med øl og persille!
Himmelske gammeldags stegeben med øl og persille!
Min mormor elsker stegeben og hun har da også lavet det en del gange igennem mit liv.
nu var det min tur til at lave min version.
Her er hvad du skal bruge:
2 pers.
smør til stegning
1 kg. ribben
1 dåseøl
0,5 L vand
1 oksebouillonterning
2 løg
1 bundt persille
Sådan skal det gøres:
Skær ribbene ud i mindre stykker. Ca. med 2 ben i hvert stykke.
Skær løgene i kvarte.
I en stor gryde brunes en god klat smør og ribbene brunes godt på begge sider. Tag evt. de første op, så alle ribbene kan bruges, og læg så alle tilbage i gryden til sidst. Læg løgene i gryden og hæld øllen over.
Vand og oksebouillonterningen samt persille tilsættes og låget lægges på og gryden står og simre i 2,5 – 3 timer.
Tag nu benene op af gryden og sigt væsken over i en gryde og lav den skønneste sovs.
Hvis du ønsker lækre glinsende ben som mine, tager du en pande frem og hælder 1 dl. af væsken fra gryden i og lader det koge ind til en sirup lignende væske. Vend benene godt rundt på panden og du vil få lækre glaserede ribben. Hæld mere væske på panden hvis det bliver for tykt eller der ikke er nok.
Server på et fad med persille på toppen! Kogte kartofler, en lækker sovs af væsken og hjemmelavet agurkesalat 😀
Velbekomme!
Amatørkokken
Ingen kommentarer endnu