Rabarbersnegle med romglasur

Himmelske franske vafler med hindbærsmørcreme

IMG_20160426_181408-2

Himmelske franske vafler med hindbærsmørcreme

De her franske franske vafler smager så sindsygt godt. Dog vil jeg lave dem runde næste gang, da det tager sååå lang tid at måle og måle, så de bliver lige store. Så min opskrift bliver på runde franske vafler og jeg er næsten 100% sikker på at i vil ELSKE dem! 😀

Her er hvad du skal bruge:

vafler:
150 g. koldt smør
200 g. hvedemel
1 dl. piskefløde

Pensling:
1 æg
sukker

Hindbærsmørcreme:
50 g. hindbær
100 g. blødt smør
100 g. flormelis

Sådan skal det gøres:

Skær smørret i små stykker, og smuldr’ med melet. Tilsæt fløde og ælt dejen hurtigt sammen. Klap dejen sammen til en firkant og pak den ind i køkkenfilm og lad den hvile i køleskabet i ca. 1 time.
Rul dejen ud på et meldrysset bord til ca. 1/2 cm tyk.
Tag et glas eller lign. og tryk runde kager. Gør dette til al dejen er brugt.
Prik dejen tæt med en gaffel.
Husk at der skal 2 kager til 1 fransk vaffel 😉
Pisk dit æg i en dyb tallerken og hæld sukkeret op på en anden.
Tag et stykke køkkenrulle og krøl det sammen. Dyp papiret i ægget og “pensl'” 1 vaffel af gangen og dyp den derefter i sukkeret. Læg den over på en bageplade med bagepapir og fortsæt til alle er penslet og dyppet i sukkeret.
Bag vaflerne ved 200° i ca. 10-12 min. til de er lysebrune. Lad dem køle af på bagepladen.

Hindbærsmørcremen:
Kog hindbærrene op og mos dem med en gaffel. Lad det køle helt af. Pisk smørret luftigt og tilsæt flormelisen. Pisk nu hindbærmosen i lidt af gangen, og pisk ikke for længe, da cremen let kan skille.
Kom cremen i en sprøjtepose med en lille tyl og sprøjt den på halvdelen af vaflerne (På sukkersiden) Eller smør cremen på med en kniv. Læg resten af vaflerne på toppen med sukkersiden opad.

 

Velbekomme!

 

Amatørkokken

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Rabarbersnegle med romglasur