Bagt laks med urtetopping, kartoffelmos, bagte tomater og grønne bønner!

Andebryst med brune og hvide kartofler, hjemmelavet rødkål og appelsin/rødvin sauce

IMG_1574

Da jeg arbejdede på Mortens aftens dag, valgte jeg at udskyde det et par dage og istedet lave and om lørdagen. Da vi kun var 2, valgte jeg at lave nogle lækre andebryster, da jeg ikke gad at rode med en stor and og jeg allerede havde fonden til saucen klar. Jeg syntes også det er nemmere at få skindet sprødt og kødet mørt, når det bare er brysterne der bruges.

Her er hvad du skal bruge:

2 andebryster
hvide kartofler
perlekartofler på glas
sukker
margarine

Hjemmelavet rødkål:

1 kg rødkål
ca. 100 g smør
ca. 1 dl almindelig lagereddike
2-3 dl koncentreret ribssaft/Ribsgelé
1-2 tsk. salt
sukker efter smag
ribsgelé efter smag

Appelsin/rødvinssauce:

2,5 dl. saft fra appelsiner
5 dl. rødvin
1,5 dl. honning
1 l andefond/bouillon
1/4 l fløde
salt og peber

Her er hvad du skal gøre:

Appelsin/rødvinssauce:

Først koger du en slags gastrik. Appelsinssaft, rødvin og honning kommes i en gryde, og tændes på middel varme.

Det koges ned til halvdelen og den er ligesom tyk sirup.

Når du har nået det ønskede resultat, hældes 1 l andefond/bouillon i den indkogte gastrik.

Nu er det så om at være tålmodig, da saucen nu skal småsimre uden låg i et par timer eller til at saucen er svundet ned til halvdelen.

Når dette er sket, tilsættes fløden efter smag og du smager til med salt og peber eller hvad du ellers ønsker.

Det her er en fantastisk lækker sauce, og dine kære vil rose dig til skyerne! Det er vigtigt at gastrikken er kogt ordenligt ned og den skal være ret sød, eller vil det blive en meget sur og bitter sauce, istedet for den lækreste du længe har fået.

Hjemmelavet rødkål:  

Skær kålen i ganske tynde strimler, og del den yderligere i mindre stykker.

Smelt smørret i en gryde, og kom kålen ved. Lad den stege over middel varme, mens der hele tiden røres rundt, indtil kålen er faldet helt sammen. Tilsæt eddike, ribssaft/gelé og salt, læg låg på, og lad kålen simre helt roligt i mindst to timer. Rør i den med jævne mellemrum, og tilsæt evt. lidt mere ribssaft/gelé eller lidt vand, hvis den koger tør.

Smag den så til med ribsgelé, sukker og evt. lidt mere salt.

Lav gerne rødkålen, nogle dage før den skal bruges – den bliver bedre af at stå og trække lidt.

Brunede kartofler:

Sukker smeltes på en stor pande ved meget svag varme, når det begynder at brune og er helt smeltet tilsættes smørret. Det er meget vigtigt at man ikke røre i sukkeret undervejs.

Når smør og sukker er kogt sammen til en ensartet gyldenbrun masse kommes kartoflerne i. Kartoflerne skal være fugtige (ikke våde) (skylles i koldt vand og afdryppes i en sigte).

Pas på det sprøjter, når kartoflerne lægges ned i sukkermassen.

De hvide kartofler koges til de er møre.

Andebrysterne:

Andebrysterne pudses for sener og overflødigt fedt på bagsiden. Skindet ridses og saltes.

læg andebrysterne på en kold pande med skindsiden nedad.

Tænd nu for panden på et lille blus, og lad dem ligge der i 15 minutters tid.

Derefter lægges de i et ildfast fad og ind i ovnen på 200 grader i ca. 15 min. alt efter hvor stort dit andebryst er. (mine var på 300g pr. stk) De sidste 3-4 minutter slog jeg ovnen over på grill funktion og fik skindet dejligt sprødt.

  IMG_1575

Velbekomme!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Bagt laks med urtetopping, kartoffelmos, bagte tomater og grønne bønner!