langtidsstegte andelår i wrap med hoisinsauce - Smørmøre!!

Verdens lækreste citrontærte med marengs! – Himmelsk!

Verdens lækreste citrontærte med marengs! – Himmelsk!

Denne opskrift har jeg villet lave i flere år, men tanken om at skulle lave mørdej, citroncreme og marengs har altid fået mig til at udskyde det! Men hold da op! – Mørdejen var ingenting at lave. Den blev lige banket sammen i i min elskede røremaskine. Citroncremen var også ultra let. Marengs var hurtigere lavet end jeg troede. Og så til smagen! Ubeskriveligt!!! En sprød tærtedej, en cremet frisk citroncreme og den søde marengs, åhhhhh! Jeg er så glad for at der er rester fra igår! Den skal NYDES i aften!
Du må ikke unde dig selv dette vidunder!
Tærten er inspireret af Brdr. Prices opskrift.

Her er hvad du skal bruge:
tærteform 28 cm (Gerne med løs bund)

Mørdejen:

250 g hvedemel
170 g smør
60 g flormelis
2 tsk. vaniljesukker
1 stk. æg
1 smule salt

Citroncreme:

3 stk. citroner (fileter af citronerne)
3 stk. citron til at rive skallen
100 g sukker
2 stk. æg
2 stk. æggeblommer
3 dl. piskefløde

Marengs:
125 g. æggehvider
200 g. sukker
1 dl. vand

 

Sådan skal det gøres:

Mørdejen:

Smørret smuldrer i melet med vaniljesukker, flormelis og salt. Til sidst samles dejen med ægget. Den må ikke æltes. Lad dejen hvile på køl i en times tid. Rul dejen ud og læg den i formen. Der er rigeligt dej. Jeg havde en smule til overs.

Så bages dejen i en 28cm form “blindt” – det vil sige, man lægger et stykke bagepapir over dejens bund og sider og fylder formen med fx tørrede ærter, så dejen ikke hæver op under bagningen, som foregår ved 180° alm ovn i ca. 17 min. Bag tærten en tak under midterste rille i ovnen, så den ikke får for mørke kanter. Derefter fjernes ærter og bagepapir og tærten får 5 min til i ovnen.

Citroncreme:

I en skål blendes citronfileterne med skal, sukker, æg og æggeblommer, og fløden blandes i til sidst. Du kan evt. si den, hvis du er i tvivl om citronen er helt blendet igennem.

Hæld cremen i tærtebunden og bag den ved 150° am ovn i cirka 30 minutter, eller til cremen har sat sig. Lad tærten køle af.

Marengs:

Til  marengsen kommes sukkeret i en gryde sammen med vandet. Kog det til rammer en temperatur på 112°

Imens piskes æggehviderne til skum, hvorpå den kogende sukkerlage lidt efter lidt tilsættes, mens der piskes. pisk i mindst 5 min. til marengsen bliver godt sej. Kom den derpå i en sprøjtepose.

Tag tærten ud af køleskabet og dekorer den med marengsmassen. Hvis du har en lille gasbrænder kan du nemt brænde et flot gyldent brunt lag ellers sæt den tilbage i ovnen under grill til marengsen er let gylden. Lad tærten køle af før den spises.

TIP:
Tærtebunden og cremen kan sagtens laves en dag i forvejen. Så er det nemt lige at tage den ud af køleskabet og dekorere den med marengsen! 😀

Velbekomme!

Amatørkokken

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

langtidsstegte andelår i wrap med hoisinsauce - Smørmøre!!