Bløde, lækre, flade sandwichboller med fuldskornsmel og gulerødder!

Syndig sense gulerods-måltidskage

Syndig sense gulerods-måltidskage

Hvem drømmer ikke om at kunne spise kage til sine måltider? – Det kan du nu.
Denne kage indeholder alle hf’er til 1 måltidskasse. Spis den hele og du vil både have fået hf 1, 2, 3, 4, fedt samt en smule af din mælkeration. Spis halvdelen og du vil kunne supplere med lidt hf 1(2), 3 og 4.
Da jeg selv syntes at denne kage mætter ret godt, tror jeg ikke at jeg vil kunne spise den hele på en gang, så istedet skærer jeg den ud og supplere op med lidt gnavegrønt og lignende 🙂

OG jeg skal da ærlig indrømme at den ikke smager af en almindelig gulerodskage, hvor der er brugt smør og sukker. Men lækker er den stadig! 😀

 

Her er hvad du skal bruge:
1 pers.

150 g. revet gulerødder
2 æg
1 dl. havregryn
2 spsk. husk (Den gule)
1 tsk. kanel
1 tsk. Bagepulver
1 spsk. Sukrin Gold
1 spsk. skyr

10 g. mørk chokolade 70%
20 g. mandler, groft hakkede

 

Sådan skal det gøres:

Blend alle ingredienser sammen UNDTAGEN husk.
Når det er blevet en ensartet masse tilføjes husk og hælder dejen i en smurt form (Jeg brugte en alu form 11cm x 22cm) Lad kagen stå i 10 min. inden den bages 25 min i ovnen ved 200° alm ovn.

Når kagen er bagt og kølet en smule af, vendes den ud på en tallerken med bunden i vejret.
Nu kan du tage dit stykke mørke chokolade og “køre” rundt på kagens overflade. For da kagen stadig er ret varm i bunden vil det smelte lige så nemt og der vil komme et fint tyndt lag chokolade. Til sidst drysses kagen med de hakkede mandler.

 

Velbekomme!

Amatørkokken

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Bløde, lækre, flade sandwichboller med fuldskornsmel og gulerødder!