Festkage med kakaolagkagebunde, skovbærgelé, limemousse og chokolademousse

Søren Ryge Kringle – En sikker vinder

 

Søren Ryge Kringle – En sikker vinder

Jeg er faktisk ikke selv den store kringle spiser, men denne kringle er faktisk super lækker, og jeg blev da også nødt til at smage den flere gange. 😉
Mormor syntes den smagte bedst lun og jeg syntes den smagte super godt ved stuetemperatur.

 

Her er hvad der skal bruges:
2 kringler

Dej:
1 dl. lunkent vand
25 g. gær
0,5 tsk salt
2 spsk sukker
2 æg
175 g. bagemargarine/smør
300 g. hvedemel

Remonce:
125 g. sukker
125 g. margarine
1 tsk. kardemomme
1 tsk. kanel

Fyld:
Mandelflager
Rosiner

1 sammenpisket æg til pensling
Perlesukker på toppen
Evt. mandelflager

 

Sådan skal det gøres:

 

det lunkne vand hældes i en skål, og gæren smuldres i, men uden at røre den ud. derefter kommes salt ved sammen med sukker, æg og bagemargarine/smør. Margarinen/smør skæres i mindre tern, og smuldres i. Vend hurtigt det hele rundt med en ske, men ikke mere end det. Lad det stå i 30 minutter, og gerne et lunt sted.

Derefter æltes hvedemelet forsigtigt og  gradvist ind i dejen, brug gerne fingrene til det. Her er et par handsker altså rigtig dejligt at have på. Det kan være du skal bruge lidt mere mel end angivet, og det gør du så. Lad nu dejen hvile/hæve en time.

Alle ingredienserne til remoncen smeltes sammen i en kasserolle, og gøres klar. Remoncen skal være lidt tyk i konsistensen. Stil den gerne på køl indtil du skal bruge den.

Hæld dejen ud på et et bord, og ælt den hurtigt igennem. Rul den igennem, læg sammen, og fortsæt på den måde et par gange. Tilføj evt lidt mere hvedemel. Del dejen i to lige store stykker, som rulles ud i rektangler på cirka 40x15cm.

Hæld remoncen ud i en stribe midt på hver stang, og drys derefter med rosiner og mandelflager. Hvis ikke du er så glad for rosiner, kan de udelades.

Fold enderne ind, og læg hver side ind mod midten, så de to sider når sammen og mødes på midten.

Pensl med æg og drys med perlesukker (eventuelt også med mandelflager). Læg stængerne på en bageplade med bagepapir, og lad dem efterhæve i 30 minutter.

Bag kringlestængerne i en forvarmet ovn ved 225 grader varmluft, hvor den skal have cirka 15 minutter. Efter fem minutter skrues ned på 200 grader varmluft. Så altså først fem minutter ved 225 grader varmluft, og derefter 10 minutter ved 200 grader.

Tag kringler ud af ovnen og lad den køle lidt af før den nydes.

 

Velbekomme!

 

 

 

Amatørkokken

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Festkage med kakaolagkagebunde, skovbærgelé, limemousse og chokolademousse