Lækker rejecocktail med hjemmelavet dressing

Pommes fondant

IMG_1851

Pommes Fondant er så nemme at lave og smager fantastisk!

Almindelige kogte kartofler smager jo glimrende, men sommetider kan det godt være lidt kedeligt, så hvad kan man så finde på? – Pommes Fondant er svaret!

Pommes fondant er kartofler skåret til en firkant. Brunes på panden i olie og sættes i ovn til de er møre. Der kan både bruges almindelige kartofler eller bagekartofler afhængig af hvor store du vil have dem. Jeg valgte i denne omgang at bruge almindelig kartofler og de blev noget så gode! Det smarte ved denne slags kartofler ér, at du kan brune dem i forvejen, og så bare smide dem i ovnen inden maden serveres.

Her er hvad du skal bruge:

Kartofler
Krydderier (Jeg brugte bare salt og peber)
Olie til stegning

Sådan skal det gøres:

Kartoflerne skæres i firkanter og krydres med det du nu har lyst til.

En pande med olie varmes godt op og kartoflerne skal nu brunes på alle sider.

Derefter lægger du dem i et fad/bageplade med bagepapir.

Bages i ovnen til de er møre. Jeg brugte kartofler på størrelse med et æg og de fik ca. 30 min. ved 175 grader. Du kan altid stikke i dem og se om de er møre nok, ellers giver du dem bare en smule mere. 🙂

Til mine pommes fondant valgte jeg at stege et andebryst og lave en hurtig salat bestående af: hjertesalat, æble, appelsin, hjemmelavet grov-croutoner og mozzarella ost skåret i tern. Mums! 😀

IMG_1852

Velbekomme!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Lækker rejecocktail med hjemmelavet dressing