Mormors kanelsnegle
Mormors kanelsnegle
Mormor har tit fortalt om sine kanelsnegle hun bagte da hun var yngre, og endelig fandt hun opskriften til mig, for de skulle da prøves igen!
Jeg tilføjede selv kanel og kardemomme til dejen, og de smager deeejligt!
Her er hvad du skal bruge:
10 stk.
Dej:
225 g. hvedemel
1 tsk. kanel (kan undlades)
1 tsk. kardemomme (kan undlades)
4 spsk. sukker
75 g. smør
1 æg
25 g. gær
1 dl. lunken piskefløde
Fyld:
4 spsk. brun farin
4 tsk. kanel
75 g. blødt smør
1 æg til pensling
Sådan skal det gøres:
Den lunkne fløde og gæren røres sammen i en kop, så det er klar til at blive hældt i dejen.
Hvedemel, sukker, kanel og kardemomme blandes sammen.
Smørret tilsættes i små firkanter og blandes sammen indtil der ikke ligger store klumper i melet.
Ægget tilsættes og til sidst den lune fløde hvor gæren er opløst i. Dejen røres godt sammen og æltes godt igennem, evt med lidt ekstra mel. Dejen rulles straks ud til en rektangel.
Fyldet blandes sammen og smøres udover dejen. Rul dejen sammen på den lange led og skær 10 ret tykke skiver ud. Læg dem på en bageplade med bagepapir. Tag en paletkniv og tryk kanelsneglene flade. Lad dem hæve et lunt sted i 30 min.
Pensel med æg og bag dem ved 225° på næst nederste rille i 10 min. Lad dem køle af på et rist før de pyntes med glasur eller pålægschokolade.
Velbekomme!
Amatørkokken
Ingen kommentarer endnu