Det lækreste græskarbrød med hokkaido, grahamsmel og græskarkerner

Lækre tortillaruller med røget laksesalat

img_20161007_164335

Tortillaruller med røget laksesalat

Disse tortillaruller er så lækre. De er super nemme at lave og så kan de serveres i alle mulige sammenhænge.
Pak dem ind i film som på billedet og tag dem med i madpakken. Skær dem ud i skiver og de kan serveres som en lækker forret, på brunch- eller tapasbordet.
Lad dem trække et par timer i køleskabet, så er de dejlig bløde. 😀

Her er hvad du skal bruge:
6-8 ruller

6-8 små soft tortilla
250 g. røget laks (Jeg brugte røget lakserester)
1 pk. philadelphia ost med løg og urter
1 spsk. mayonnaise
1 tsk. sennep
1 løg
½ rød peberfrugt
1 bundt purløg
salt, peber og citronsaft efter smag

Sådan skal det gøres:

Skyl og skær løg, peberfrugt og purløg fint.
Laksen skæres også fint.

I en skål blandes alle ingredienserne undtagen tortilla’erne og der smages til med salt, peber og citronsaft.

Fordel blandingen ud på 6-8 tortilla’er og rul dem sammen.

Pak dem stramt ind i film og læg dem på køl i mindst et par timer. De kan sagtens laves dagen før.

Vupti, så har du lavet de lækreste tortillaruller! 😀

Velbekomme!

Amatørkokken

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Det lækreste græskarbrød med hokkaido, grahamsmel og græskarkerner