Snyde pandekager med 4 ingredienser! husk, bagepulver, æg og mælk! De bedste snydepandekager!

Lækkert studenterbrød fra amatørkokken!

img_20180205_190008_155

Lækkert studenterbrød fra amatørkokken!

Studenterbrød er helt klart et af mine fortrukne kager hos bageren, men da jeg skulle holde fødselsdag, ville jeg lave den selv. Jeg havde allerede den lækreste romkugledej og så var det jo bare en mørdejsbund, hindbærsyltetøj og glasur! mums!

Her er hvad du skal bruge:
12 stk.

Mørdejsbund:

300 g. hvedemel
200 g. koldt smør
75 g. flormelis
3 små æggeblommer

3 x Romkugledej

Ca. 1/2 glas Hindbærsyltetøj til bunden

Flormelis og vand til glasur

Evt. krymmel

 

Sådan skal det gøres:

Mørdejsbunden:

Hvedemel og smør smuldres til en grynet masse. Derefter tilsættes flormelis.
Tilsæt æggeblommerne lidt efter lidt til du får en smidig dej.
Pak dejen ind i plastfolie og stil den på køl i 30-60 min.

Rul dejen tynd ud til en rektangel på ca. 20×30 cm. og bag den på en bageplade med bagepapir i 10 min. ved 180° alm ovn.

Lad bunden køle helt af inden den smørres med hindbærsyltetøj.

Derefter formes romkugledejen til en firkant og lægges derefter forsigtigt ovenpå bunden der er smurt med syltetøj.

Stil kagen på køl i en times tid inden du putter glasur på. Det gør det lidt nemmere, så man ikke blander dejen sammen med glasuren.

Stil kagen koldt igen. Gerne til næste dag, så bunden har tid til at stå og bløde lidt op.

Tag kagen ud af køleskabet 1-2 timer før den skal serveres. Server kagen ved stuetemperatur men opbevar den på køl.

Tip:
Skær kanterne/stykker af kagen med en stor skarp kniv imens den er iskold. Det gør det en del nemmere. 

 

Velbekomme!

Amatørkokken

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Snyde pandekager med 4 ingredienser! husk, bagepulver, æg og mælk! De bedste snydepandekager!