Cremet kyllingesuppe med persille og bønnespirer! :D

Kyllingelår med ovnbagte rodfrugter og små bagte tomater!

 

img_20160902_173420-1

Kyllingelår med ovnbagte rodfrugter og små bagte tomater!

Lad mig starte med at sige: Denne ret er sååå nem og lækker!
Alt lægges på en stor bageplade og smides direkte i ovnen og så smager det bare monster godt!
Jeg havde købt to kyllingelår med både over og underlår. De blev hurtigt forkælet med lidt olie og krydderier og lagt i et lille fad på en bageplade. (Så saften fra kyllingen ikke gør grøntsagerne bløde!) 😀
Da jeg havde de skønneste rødbeder lige klar til at blive hevet op af jorden, skulle de selvfølgelig også med. Sammen med nogle kartofler og gulerødder som jeg også havde lige ved hånden. Alt blevet skåret ud i lige store stykker. Rødbederne for sig selv, så de ikke farvede hele molevitten rød! 😉 Til sidst men ikke mindst snuppede jeg et par små tomater og vupti, en tur i ovnen ved forholdsvis lave grader og lidt tid senere kunne min mormor og jeg smovse os i lækker kylling og rodfrugter. Vi fik tzatziki til, men den glemte jeg altså at smække på tallerkenen! 😀

Her er hvad du skal bruge:
2 pers. 

2 kyllingelår, med over og underlår.
3 store rødbeder (Eller flere små)
4 gulerødder
4 mellemstore kartofler
Olie til kylling og grøntsagerne
Krydderier f.eks. Timian, rosmarin, salt, peber, paprika, hvidløg
Evt. friskhakket persille til pynt.

Sådan skal det gøres:

Kyllinglårene duppes tørre med lidt køkkenrulle. Pensles med en smule olie og krydres med salt og peber.
Læg kyllinglårene i et lille fad og stil på en plade med bagepapir.

IMG_20160902_163706
I en kop blandes f.eks. 1 tsk. rosmarin, 1 tsk. timian, 1 tsk. hvidløgspulver, 1 tsk. salt, 1 tsk. paprika og 1/2 tsk peber. Dette skal bruges til rodfrugterne.

Rødbeder skrælles og skæres i grove tern.
Hældes i en frostpose med 1/3 af krydderiblandingen og ryst!
(Det er vigtigt at krydderier kommes i først inden du hælder et par spsk. olie i. Ellers vil krydderierne bare klumpe sammen.)
Når krydderier er godt fordelt hældes 2 spsk olie i posen og der rystes igen, indtil det er godt fordelt.

Det samme gøres med kartofler og gulerødder.
Skrælles og skæres i samme størrelse som rødbederne.
I en anden frostpose hældes resten af krydderierne i sammen med grøntsagerne og der rystes. Og til sidst tilsættes 3 spsk. olie.

De små tomater vendes også lige i lidt olie og drysses med salt og peber.

Alle tingene hældes ud på resten af pladen, hvor kyllingelårene allerede ligger i det lille fad.

Bages ved 150º varmluft i en halvanden times tid eller til kyllingen er færdig og grøntsagerne er sprøde.
Vend grøntsager et par gange undervejs. Det kan være at tomaterne skal tages ud lidt før tid, hvis de ser færdige ud.

Et lille stemningbillede af fra min instagram profil skal i da have med på vejen! Der kan i desuden følge med i al det mad jeg laver.

IMG_20160902_180913

Velbekomme!

Amatørkokken

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Cremet kyllingesuppe med persille og bønnespirer! :D