Sprøde æblechips med kanel

Kanelsneglekage – En sød favorit

IMG_20160225_123318-2

Kanelsneglekage med glasur

Kanelsneglekage er jo egentlig “bare” kanelsnegle bagt tæt i en springform, men den ser jo ekstra fin ud og så med stribet glasur, så er den da slet ikke til at stå for!

Dette er hvad du skal bruge:
Springform ca. 21cm

25 g gær
1 dl mælk
1 spsk sukker
1/2 tsk salt
1 æg
100 g blødt smør
ca. 300 g hvedemel

FYLD:
150 g blødt smør
150 g brun farin
1 1/2 spsk kanel

Sådan skal det gøres:

Lun mælken til den har fingertemperatur.

Smuldr gæren i en stor skål, hæld den lune mælk ved og rør til gæren er opløst.

Kom salt og sukker ved og rør ægget ud i det også.

Smuldr smørret ud i melet og når det er helt fint grynet, samles det med de våde ingredienser. Ælt grundigt.

Dæk dejen til med et viskestykke og lad den hæve 1 1/2 time et lunt sted.

Bland smør, farin, kanel og muskatnød til fyldet.

Ælt dejen og rul den tyndt ud til en firkant (ca. 20 x 40 cm). Smør fyldet på og rul dejen sammen til en pølse.

Start med at skære enderne af. Skær derefter pølsen ud i 8 stykker og læg dem i en smurt springform (ca. 21 cm i diameter) med lidt luft imellem (de hæver en del).

Lad sneglene efterhæve i ca. 30 minutter

Bag dem i ovnen ved 200 grader (175 grader varmluft) i ca. 20-25 minutter. Hold øje med dem!

Lad dem køle lidt af og nyd dem gerne mens de endnu er lune.

Løs kagen fra formen, og kom den over på et fint fad.

Pynt med hvid glasur inden servering.

IMG_20160225_123415-2Opskriften på æblechipsene på billedet findes her 🙂

Velbekomme!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Sprøde æblechips med kanel