Sense-venlig Nutella/chokoladepålæg

Honningkage figurer – Den Bedste Opskrift

Honningkage figurer – Den Bedste Opskrift

Jeg husker helt tilbage fra da min lillebror, kusine og jeg, tog til vores farmor og farfar for at bage. Det var nemlig disse lækre honningkage figurer, og hold op hvor smager de godt.

Til sidste års jul, da vi allerede er i Januar, måtte jeg låne lillesøster Mathilde på 9 år, til at bage disse sammen med mig. Og med hendes nye udstikkere, gik vi straks igang! Jeg nåede desværre ikke at få billeder af Mathildes flotte glasur pyntede kager, det må blive vi prøve at huske i år 😉

Jeg syntes portioner er god stor til at få bagt en masse kager, så der er både er til gæster og til at smugspise af 😉
Mathilde var ellers lige så godt igang og syntes godt at vi kunne have lavet mere. Det tror jeg hun trak tilbage, da de skulle pyntes, for så var der jo lige pludselig ret så mange!

Det her er mine total yndlings julesmåkager, og kunne også sagtens have spist et par stykker, mens jeg skriver opskrifter til jer! 😉

Krydderierne er en smagssag og kan sagtens undlades eller kun bruges et par af dem.

 

Her er hvad du skal bruge:

400g Honning
100g brun farin
250g smør
2 æg
1 kg hvedemel
2 tsk natron
1 tsk kanel
1 tsk ingefær
1 tsk kardemomme
1 tsk neliker

Sådan skal det gøres:

Farin, honning og smør smeltes. Pas på det ikke brænder på. Lad massen køle en smule af. Stil den eventuelt ud i kulden en tur. Imens gør du dine andre ingredienser klar.

Når massen er køle lidt af tilsættes natron og krydderierne. TIlsæt nu æggene og bland godt rundt.
Til sidst tilsættes melet og den æltes godt igennem. Eventuelt på en køkkenmaskine eller i hånden.
Pak dejen godt ind i film og stil på køl.

Lad dejen stå i køleskabet et par timer eller op til 2 dage. Der sker absolut intet ved at lave den nogle dage i forvejen.

Sæt ovnen på 180C° varmluft

Rul nu mindre portioner dej ud på bordet. Husk mel, så de ikke sidder fast.
Dejen skal ikke være ultra tynd, de må gerne være en ca. 1/2 cm tyk.

Stik figurer ud af dejen og bag dem på en bageplade med bagepapir i ca. 5-8 minutter. Du finder hurtigt ud af hvor meget de skal have, ved lige at holde øje ved den første bagning.

Når kagerne kommer ud, er de ret skrøbelige, men med en bred spartel, kan de nemt flyttes over på rist med bagepapir, så de kan køle af. derefter vil de blive fastere. Kagerne skal være bløde, men samtidig gennembagt.

Når kagerne er afkølet kan de pyntes med glasur, smeltet chokolade eller lige hvad du bedst kan lide!

Velbekomme!

Amatørkokken

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Sense-venlig Nutella/chokoladepålæg