Små Grønne Butterdejstærter Med Spinat Og Persille

Gateau Marcel – En skøn chokoladeoplevelse

Gateau Marcel – En skøn chokoladeoplevelse
Da jeg skulle holde min 25 års fødselsdag stod desserten på gateau marcel og den var intet mindre end fantastisk!
Kagen består af en bagt og en ubagt mousse. Kagen laves dagen i forvejen, så den har massere af tid til at sætte sig og trække alt den dejlige chokoladesmag til sig 😀

 

Her er hvad du skal bruge:
24 cm. springform

Den bagte del:

100 g mørk chokolade (Mindst 70 procent)
60 g sukker – til chokolademassen
100 g smør
60 g pasteuriserede æggeblommer
60 g æggehvider
40 g sukker – til marengs

Den ubagte del:

100 g mørk chokolade (Mindst 70 procent)
60 g sukker – til chokolademassen
100 g smør
60 g pasteuriserede æggeblommer
60 g æggehvider
40 g sukker – til marengs

Sådan skal det gøres:

Chokolade, sukker og smør hældes i en gryde og smeltes ved svag varme.
Når chokoladenmassen er kølet ned til 85 grader hældes det langsomt ned til æggeblommerne mens der piskes kraftigt. Gerne med elspisker.

I en anden skål piskes æggehvider og sukker til en fast marengs. Gerne i en røremaskine.

Vend til sidst marengsen forsigtigt ned i chokolademassen, så den luftige konsistens bevares.
Hæld den luftige dej i en 24 cm springform med bagepapir og bag den ved 180° alm. ovn i 20-25 min.
Det er meningen at når kagen kommer ud af ovnen at den vil falde lidt sammen, så bare rolig 😉

Lad bunden køle helt ned før moussen til den ubagte moussedel laves. Og ja, det er helt præcis samme fremgangsmåde. selvfølgelig uden bagning.

Når mousse nr. 2 er laves. hældes den over den bagte afkølede bund og stilles derefter på køl til dagen efter.

Hvis du ønsker en flot lige kant hele vejen rundt, lægger du kantplast hele vejen rundt i kanten af din springform, hvorefter du lægger din afkølede bund i og hælder din mousse over. Hæld gerne moussen i en sprøjtepose og sprøjt hele vejen rundt i kanten først. så er du bedre sikret mod at der ikke kommer luftlommer i kanterne.

Velbekomme!

Amatørkokken

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Små Grønne Butterdejstærter Med Spinat Og Persille