De skønneste lemon crinkle cookies

Butterfly appelsin/timian glaseret kylling med hjemmelavet pommes frites

IMG_20160704_182400

Butterfly appelsin/timian glaseret kylling med hjemmelavet pommes frites

Navnet “butterfly kylling” er egentlig betegnelsen for den udbeningsmetode man udsætter kyllingen for inden stegning. Man fjerner ryg- og brystben, så kylling bliver helt flad og ligner en sommerfugl.  Det giver en meget kortere og jævn stegning. Det er længe siden jeg har lavet en så saftig og smagfuld kylling! Og lad os dog ikke glemme pommes fritterne, de blev friturestegt af 2 omgange og blev såå gode!

Jeg har fundet en video hvori man ser hvor nemt man udbener kyllingen. Du kan se den her !

Her er hvad du skal bruge:
2 pers.

1 kylling

marinade:
1-2 tsk. frisk timian (3-4 tsk. tørret)
2 dl. appelsinjuice
2 spsk. appelsin/abrikossyltetøj
2 fed hvidløg
1 lille løg
2 tsk. honning
2-3 tsk. dijonsennep
1 spsk. soya
1 tsk salt
1 tsk. friskkværnet peber

5 bagekartofler
Olie til steging
salt

Sådan skal det gøres:

Kylling:

Vi starter med marinaden et par timer før vi begynder med selve kyllingen. Hvidløg presses og løg skæres ultra fint. Tilsæt hvidløg, løg samt resten af marinade ingredienserne i en gryde og lad den koge ind til den er samme konsistent som syltetøj. Videre til kyllingen.

Start med at udbene kyllingen. Fjern ryg- og brystben, vingespidserne og skyl evt. rester af indmad ud. Dyp kyllingen tør, og læg den på en bageplade med bagepapir. Smør kyllingen ind i marinaden som du lavede tidligere.

IMG_20160704_161424-2

Sæt kyllingen ind i en forvarmet ovn på 150º alm ovn. efter 15 min. tages kyllingen ud og smøres igen med et lag af marinaden. Her kan du evt. lægge skiver af appelsiner og små kviste af timian ind sammen med kyllingen som jeg har gjort på billedet.

IMG_20160704_164524-2

Giv kyllingen yderligere 30 min. og smør den så derefter for sidste gang og drys den med et godt lag salt. Imens du smørrer kyllingen for sidste gang skruer du op for ovnen og evt. på varmluft/grill hvis du har dette. Når ovnen er godt varm, sætter du kyllingen ind for sidste gang i ca. 5 min. bare lige så marinaden og kyllingen bliver dejlig sprød.
Nu er kyllingen lige så nemt at skære igennem til to halve og nyde med dine pommes frites!

Pommes frites:

Skræl og skær bagekartofler ud i stave på ca. 1 cm x 1 cm. Læg dem derefter i kold vand i et par timer. Skift gerne vandet undervejs, så du får så meget af stivelsen ud af kartoflen. Nu er de klar til at blive friturestegt for første gang. Dette kan snildt gøres et par timer før, imens du laver din marinade. Varm din olie op til 130º og dump dine pommes frites ned i olien og lad dem koge i ca. 8 min. Derefter lægger du dem væk på et fad eller i en stor skål, til de skal koges for sidste gang inden servering.
Kog olien op til 190º og kog dine pommes friter en sidste gang, til de er gyldne og sprøde. ca. 5 min. (afhængig af din gryde/friture) Når de er færdige kommes de over i en stor skål, så de nemt kan vendes rundt med en masse salt. Server dem straks efter! mums! 😀

Velbekomme!

Amatørkokken

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

De skønneste lemon crinkle cookies