Amerikansk æble/blåbær crumble! Den virkelige lækre en af slagsen! OMG!

Blød fransk nougat – Må jeg bede om et stykke mere?

img_20171026_143146_127

Blød fransk nougat – Må jeg bede om et stykke mere?

Min mor elsker fransk nougat og nu hvor det var ved at være hendes fødselsdag syntes jeg da lige at jeg ville forkæle hende med netop dét! – Jeg har aldrig selv været fan af det købte nougat, men da jeg havde lavet denne portion og skulle prøvesmage det, var jeg da lige ved at ryge ned af stolen, for hold da helt fest hvor smager det himmelsk!
Jeg puttede både mandler og hasselnødder i min opskrift og det blev intet mindre end fantastisk!
Når nougaten har stået på køl og det er tit til at den skal skæres ud, kan den godt virke ret hård men den skal nok blive helt fin og blød, uden at være klistret, når den kommer tilbage til stuetemperatur. Jeg brugte desuden en skarp franskbrødskniv til at skære min nougat ud i fine stykker.
Jeg vil dog anbefale at du har et stege- eller sukkertermometer, da sukkermassen skal op på nogle bestemte grader før den skal bruges! – Alt ialt syntes jeg det var en rimelig nem opskrift med få punkter at skulle igennem. Her kommer den 😉

Her er hvad du skal bruge:
Til 1 form 22x24cm

160 g. honning
260 g. sukker + 40 g. Sukker Til marengs
80 g. vand
50 g. glukosesirup
40 g. past. æggehvider
2 store tsk. vaniljesukker
200 g. mandler/hasselnødder
flormelis til formen

Sådan skal det gøres:

Honning, sukker, vand og glusekosesirup hældes i en gryde og opvarmes ved middelvarme til det når 152°

Mandler og hasselnødder ristes let i ovnen ved 200° alm ovn i 5-8 min.

Æggehviderne og sukker piskes til marengs. Tilsæt vaniljesukker.

i et tynd stråle hældes den 152° varme sukkermasse ned i marengsen mens der piskes. Her er det dejligt med en røremaskine.

Pisk i ca. 10 min. til massen er dejlig sej og luftig.

Tilsæt til sidst nødderne.

I en form lægges der bagepapir i og der strøs et tyndt lag flormelis i bunden.

Massen lægges ned i formen og der strøs endnu et tyndt lag formelis henover og lidt på dine hænder, og så kan du nemt flade nougaten ud i formen. Strø lidt mere flormelis på dine hænder hvis det begynder at blive klistret.

Når massen er helt lige og flad, puttes der sølvpapir over formen og den sættes i køleskabet til dagen efter.

Skær den nu ud i ønskede stykker med et skarp kniv dyppet i varmt vand.

Vend dem evt. i lidt flormelis inden de lægges i en lufttæt beholder og opbevares et tørt sted.

Nu er der kun tilbage at guffe denne lækre franske nougat i sig og nyde livet! 😀

Velbekomme!

Amatørkokken

3 kommentarer

  • Kirsten Simonsen

    Man skal komme sukker i massen der skal koges, og i marengsen? Er der noget jeg har misforstået?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amatørkokken

      Ja, det er helt rigtigt. Jeg glemte at skrive +40g sukker, der skal piskes sammen med æggehviderne. Det er rettet nu! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine/Mor

    Tak for den fine gave, de smager super godt…..dejlig bløde og søde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Amerikansk æble/blåbær crumble! Den virkelige lækre en af slagsen! OMG!